mandag den 11. februar 2008

Søvejsregler

Denne uge bliver mega intens! Jeg er endelig nået dertil at skulle op til prøve i duelighed til søs. Men der skal læres mange forskellige lanternekombinationer, knob og vigeregler inden. I går fik vi udleveret navigationsopgaven til den teoretiske del, som vi så skal kunne forsvare og forklare på fredag. Lørdag skal vi øve os i at sejle sådan et maskindrevet skib, det samme søndag formiddag og om eftermiddagen er der praktisk prøve... Men så blir det også endelig vinterferie - forhåbentlig velfortjent!

onsdag den 6. februar 2008





uh - så er der heller ikke længe til at jeg skal i praktik, først en lille vinterferie og så hu hej! Jeg har fået plads på Høng efterskole ved Slagelse. Først to uger med en lærer og til sidst en uge hvor jeg sammen med Belinda selv skal stå for undervisningen. Det bliver dejligt! Noget andet end sidste år, hvor jeg mest bare sad og kiggede og lyttede på en masse tyske elever og deres lærere.

Jeg er endelig begyndt at vinterbade igen, det var på tide og rigtig dejligt. På vej derned fandt jeg endda en trøje på vejen, hvor heldig kan man være! den er pt ved at blive vasket.

Jeg ved godt, at noget af ideen med et digikamera er, at man lynhurtigt og meget aktuelt kan sætte billeder ind i sin blog, men dokumentationen af nytårsaften ude på Helgenæs kommer altså først nu. For det var MEGET hyggeligt og rart og det fedeste halløj var at Mads havde fået en luftballon af sin far som vi fik op at flyve. Vi kunne samtidig kigge ud over Århus bugt som med alt sit fyrværkeri lignede et meget dyrt og flot diamantbælte.