tirsdag den 30. oktober 2007

Kære allesammen!

Jeg har lidt travlt pt. Så her følger en groft
karrikeret, men dog skarp follow-up over
de sidste ca. 20 dage i mit liv: Var i Berlin
i efterårsferien med min kæreste (som
hedder Mads). Bladene var gule og flotte
og gav en god lyd, når man vandrede
igennem dem. Vejret var perfekt, næsten
ingen vind og derfor ideel til adskillige
tischtennis-kampe i parken. Straks efter
Berlin tog vi på hotel i casa bimsen &
flemsen - det var dejligt! dagen efter var jeg
til babysvømning/afslapning i varmtvands-
bassinet med Ebbe. Derefter flæskesteg og
på den syvende dag fik jeg mod 1 stk JP
adgang til den yngste storebrors nybyggede
hjem.

I forrige uge trak vi lindheim indendørs.
I sidste weekend drak jeg tre øl og to double
g&t's. I søndags pakkede jeg alting ned.
I dag fortalte jeg historien om Idun og æblerne,
der blev stjålet af jætten Tjaze. På torsdag
flytter jeg og Maja ind i vores nye lejlighed -
med brændeovn, juhu! og på fredag kommer
min mor.
opdatering slut.

søndag den 7. oktober 2007

God søndag morgen!

Puha, i nat drømte jeg om skibslaget og alt det,
der skal gøres og organiseres, nu, hvor lindheim
er kommet på land jeg kunne virkelig slet ikke
få min bevidsthed et andet sted hen.
Gudskelov er det søndag og jeg skal bare slappe
af og hygge, vaske uld- og silketøj og forberede
mig en lille smule til næste uge...

torsdag den 4. oktober 2007

Fotos

De to første er fra juleaften 2006, hvor jeg
laver et ildshow for de særligt indbudte.
På det 3. billede står jeg og kigger på et
billede over det nordlige fyn. På det sidste
sidder jeg i efterårssolen i Berlin. Det er
to år siden det blev taget og jeg kender
heller ikke længere hende, den mørk-
hårede, som sidder ved siden af mig,
men hun var meget sød!
Således er det grafiske udtryk nu blevet
udvidet og I ved nu ca. hvordan jeg ser
ud, eller også er I blevet mindet om det.
Hej!




Juhu

Tror sgu jeg er lykkelig, det har
været en total sejrsdag! Den startede
lunken men har virkelig taget
revance.
Vores projekt omkring skolebladet
er ved at være ved vejs ende, der er
nogen, ikke mig, som samler rapporten
i aften og i morgen afleverer vi. Vi
havde en god snak om, hvad vi hver
især synes var godt og skidt ved
projektet. Det var sgu rart at komme
ud med nogle af frustrationerne. Så
mangler vi kun en fremlæggelse
på tirsdag, det klarer vi i et snuptag!

Og mødet med LUU i eftermiddag,
hvor vi evaluerer læreruddannelsen,
var vildt spændende og jeg får lov
til at sidde ved bordenden og
dirigere sagernes gang, det er så
fedt! (magtsyg - mig? nej!)

Nu vil jeg gå ud og samle æbler
til en lille grød, såmænd.