Puha, i nat drømte jeg om skibslaget og alt det,
der skal gøres og organiseres, nu, hvor lindheim
er kommet på land jeg kunne virkelig slet ikke
få min bevidsthed et andet sted hen.
Gudskelov er det søndag og jeg skal bare slappe
af og hygge, vaske uld- og silketøj og forberede
mig en lille smule til næste uge...
1 kommentar:
De mellemste tæer
Spørgsmål: Alle kender jo lilletå og storetå. Men hvad hedder de tre
mellemste tæer egentlig?
Svar: Vi kender ikke til nogen etablerede danske betegnelser for de tre tæer mellem storetå og lilletå, men inden for lægevidenskaben bruger man nogle latinske navne. I Klinisk Ordbog (16. udg., 2004) kan man således finde følgende betegnelser:
digitus secundus pedis ('anden tå')
digitus tertius pedis eller digitus medius pedis ('tredje tå'; 'midterste tå')
digitus quartus pedis ('fjerde tå')
Storetåen kaldes tilsvarende digitus primus pedis ('første tå' ) eller hallux; lilletåen digitus quintus pedis ('femte tå') eller digitus minimus pedis ('mindste tå' ). Digitus kan på latin bruges om både 'finger' og 'tå'; i Klinisk Ordbog skelnes der mellem digitus pedis, 'tå', og digitus manus, 'finger'.
For nylig har John Normann Ohrt i børnebogen Av, min tå! En drøm om
tå-navne (2006) foreslået betegnelserne langetå, rundtå og spidstå om de tre tæer mellem storetå og lilletå. Til bogen hører en cd med en tåsang og en hjemmeside om tæer, www.avmintaa.dk. I bogen findes desuden en huskeremse:
Lilletå - læner sig op ad
Spidstå - der triller over
Rundtå - som rammer
Langetå - så den kan nå
Storetå
Om de foreslåede danske betegnelser slår an, må tiden vise.
tak til dansk sproghævn...
Send en kommentar